Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 317 henved 70 Aar gammel, men døde fra ham efter 3 Aars Samliv, var en livlig, kraftig Natur, om hvem han ved hendes Død siger, at det var en usigelig stor Lykke at elskes af hende, som hun elskede sin gamle Mand. Da Bønderne paa hendes Gods Rønnebæksholm rejste hende en Mindesten, fonli hun hos sig havde afskaffet Hoveriet, bortskænket Jagtretten og solgt Huse og Gaarde til- dem for Røverkøb, skriver Grundtvig til hendes Pris: „Hun var saa stolt en Adelsfrue, som nogen kæk Ridder fra Valdemarstiden vilde taget i Favn, hun var ikke lappet sammen af Ridderromaner og Vaabenbøger, men fremsprunget lyslevende og blank af Støbningen, altsaa skabt til at være, hvad hun ønskede, og modig til at vise, hvad hun var, ligegyldig ved hvad Verden derom vilde tænke olier sige. Jeg har tit, naar jeg sad med Døren paa Klem, i det lille grønne Kammer ved Siden af hendes Skriverstue og Bibliotek, højlig forundret mig over, hvordan hun baade kunde og vilde snakke med Bønder og Husmænd hele stive Klokketimer, udlægge alt for dem og le saa længe og mildt ad alle deres kejtede Indsigelser, at de tilsidst maatte selv le med og som oftest give Køb. Aldrig har jeg mødt nogen Mand, eller Kvinde, med hvem det var mig en saadan Lyst og Trøst at skifte Ord og Tanker om alt aande-ligt og hjærteligt, som denne vidunderlige Frue, der aldrig snoede sig fra noget af den Art, og som aldrig gav mig Ret, før hun saa, hun selv havde haft Uret, men gav mig alle de Tanker, hun tilegnede sig, tilbage i en Skikkelse, saa lyslevende, saa egen og saa yndig, som Sønnen hun fødte mig ved sin Bortgang.“ Hans tredje Hustru fødte ham i hans 77de Aar hans yngste Barn og har som den unge Kvinde i Patriarkens Hus