Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 5 CO Allerede i Barndommen vaktes den Følelse hos ham. Familiesagnet lod hans Moder nedstamme fra den berømte Slægt, som Absalon, Middelalderens Biskophøvding, havde hørt til. „Sans for Sang og Syn for Sage fik jeg med dit Adelsblod“, skriver han til hende. Og der var i håns fædrene Slægt Sagn, der vidnede om dens Kraft og kunde gøre en Dreng stolt af at høre til den. Om hans Farfar, som var Præst, fortaltes, at han vilde gøre Ende paa sine Sognebønders Besøg i Kroen paa Vejen til Kirke. Han gik da en Søndag Morgen ind til dem, som de sad dér om et langt Egebord og drak. Men da han talte dem skrapt til, rejste Jens Langkniv sig fra Bordenden og spurgte, om Præsten vilde holde sin Mund eller han vilde have den stoppet med den Kniv, som Jens trak frem af sit Bælte. Da rev Præsten sin Præstekjole op og blottede Brystet, og raabte: „Saa stik da!“ Men Jens tøvede. „Din Kryster, som tør true, men ikke stikke!“ sagde den stærke Præst, rev ham Kniven ud af Haanden og kastede den i Stengulvet, saa den gik midt over, tog saa Jens Langkniv selv i Nakken og smed ham ud igennem det aabne Vindue. Derpaa ryddede han Krostuen, og for Fremtiden blev Bønderne derfra, til Kirketiden var omme. Grundtvig var den 16de af de stærke Præster, der gav Slægten dens Præg, og han var før Fødslen bestemt til at stilles med ind i dens fælles Opgave. Et Par Uger, før han blev født, var Bispen paa Visitats i Præstegaarden; der blev talt om det Barn, som snart skulde se Lyset, og spøgende sagt, at ham blev der maaske ikke Raad til at holde til Bogen, som de tre ældre Sønner. Da udbrød Moderen stolt, at det skulde ske, om saa hendes sidste Trøje skulde springe, — og hun gjorde sit for, at hendes Ord kunde blive Sandhed. Siddende i Sofaen med Tobaks- H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 21