Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 325 til det skinnende Maal.“ Fra Oldtidens Sagn lyder det til den Nutid, som har faaet øjet op for dem: Ser jer i Spejl! IV. Som Grundtvig ser det enkelte Menneskes levende Forbindelse med sit Folk, saaledes ser han Folkets Historie bunde i Menneskeslægtens. Menneskeslægten og Folket afspejle saa igen i deres Gang Enkeltmanden, saaledes som han fra Ungdom gennem Manddom naar til Alderdom, fra Indbildningskraftens Tid gennem Følelsens Tid til Forstandens eller Eftertankens Tid. Det er det digteriske Grundsyn, der for ham kaster sit Lys over Historien og viser ham Vej særlig gennem de historiske Hovedfolks Levnedsløb. Han kæmper derfor ivrig mod dem, der „søger Kilden til de menneskelige Storværker i Himmelegn, Jordbund, Vandløb og Bjærg-strækninger“ i Steden for i Menneskeaandens indre Kræfter. Blandt Hovedfolkene, d. v. s. de Folk, der „kendelig har grebet ind i det hele og derved bidraget til at udvikle den ædleste og klareste Skikkelse, hvorunder Menneskelivet findes paa Jorden“, ligge særlig Grækerne foruden Nordboerne hans Hjærte nær, fordi han hos dem saa Borgerlivet have alle Kræfters fri Virksomhed til Drivhjul. Han havde studeret Grækenlands Aandsliv og dets Historie, da hans Sønner voksede til og han som deres Lærer for deres Skyld gav sig til at lære Græsk paany og henreven af Beundring for <iet unge og oprindelige Menneskeliv, han dei saa