Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 327 og lagt Grunden til hans Opfattelse baade af Historien og Digtekunsten og deres indbyrdes Slægtskab. Det var de Forelæsninger, ved hvilke hans fra Tyskland hjemkomne Fætter Henrik Steffens, Lynildsmanden, som han kaldte ham, havde vakt hele den unge Slægt i Danmark med Oehlenschläger i Spidsen lige i Aarhundre-dets første Aar. Steffens havde talt paa Ehlers’ Kollegium i samme Gade som Grundtvig. Ogsaa han havde fundet Porten, Trapperne, Høresalen, ja endog Vinduerne tæt fyldte af Mennesker, da han kom for at holde sine Forelæsninger. Det var unge studerende og ældre lærde, Professorer og høje Embedsmænd. Og saa stor var Virkningen af den 28-aarige Stellens’ Veltalenhed, at Grundtvig siger: „Er der nogen Aand over os, da for den aabenbart i os med det vingede Ord fra hans Læber, hvis Mage til at lynslaa Folk med aabné Øren jeg aldrig har kendt.“ Steffens’ Forelæsninger var de eneste, som den i de Tider urolige og utaalmodige Grundtvig havde kunnet overvinde sig til at høre til Ende. Det var den saakaldte romantiske Digtning, soin gennem Steffens med hans Digterblik for Naturen og Historien blev vakt til Live i Danmark. Medens det attende Aarhundredes Digtere havde villet gøre Nytte i det borgerlige Samfund og skrevet Læredigte om Dyd og Pligt, saa holdt de romantiske Digtere i Tyskland og snart ogsaa i Danmark paa, at Digtekunsten skulde staa saa fjærnt som muligt fra det daglige, borgerlige Liv og sætte sit Maal i at vugge sig i stoie Syner samlede om de Kræfter, der holde Tilværelsen sammen, i Drømme om Æventyrverdener og Vidundervæsner, i Længsler og Anelser om det, ingen kan se, med overlegen Ringeagt for al Nytte og for alle dem, der slidende