Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Jf. F. S. GRUNDTVIG. 329 og formløse, men altid med Personlighedens Malm i sig, med en forunderlig Blanding af det stærke og det bløde i Sprogets Klang. Han tænker ikke paå at virke i kunstnerisk Retning, blot gennem Skønhedsindtryk, men paa at vække og styrke andre gennem det, der har kæmpet og sejret i ham selv. Rigest har hans Digtning samlet sig om hans kirkelige Tanker og i hans store „Sangværk“ gjort Sangen til en Livsmagt i den danske Kirke. V. Idet Grundtvig saaledes fra Oldtiden er ført ind i Nutiden til Kamp for dens Opgaver, bliver han Politiker, ogsaa her stadig i Udvikling sit lange Liv igennem. Tidligst havde han været Frihedsmand paa det religiøse Omraade. Saa var han i 1828 en Gang hos Frederik den sjette. Kongen spurgte ham, hvad han nu tog sig for — det var i den Tid, han levede som Privatmand. Grundtvig svarede: „Ingen Ting, Deres Majestæt, og jeg véd heller ikke, hvad det skulde være, uden Majestæten vilde sende mig til England for at undersøge de oldengelske Haandskrifter, som ogsaa kunde være af Vigtighed for Danmark.“ Kongen gav ham da Penge til tre Englandsrejser de tre følgende Aar efter livei-andre, og det lykkedes ham at vække Englændernes Sans for de gamle Skrifter. Men han havde tillige andet Udbytte af sine engelske Rejser. Han sagde senere spøgende om dem: „Vel er jeg egentlig, hvad man kalder en Hjemfødning, men dog har jeg været i England, og jeg kan ikke nægte, det gaar mig med