Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

330 N. F. S. GRUNDTVIG. min Rejse fra København til London, som det gik Gert med lians fra Harelev til Kiel: den Rejse den glemmer jeg aldrig.“ Det, han dér lærte at kende og paaskønne, var det borgerlige Livs frie og levende Virksomhed, der gav alle Folk nok at bestille, hver med sit, „fra Statsministrene til Lommetyvene“: „Menneskeaanden og de fredelige Sysler har i England en Historie, hvormed kun Grækenlands kan sammenlignes.“ Dér blev det ham klart, at „Freden kan have en Skueplads, lige saa daadfuld og langt anderledes tiltrækkende end Krigens, ja at Freden kan have og burde alle Vegne have en Historie, langt rigere og anderledes lystelig end Krigens, uden naar den føres til Forsvar for Friheden og de fredelige Sysler“. Det var ham, som om Nordens Kæmpeaand traadte ham lyslevende i Møde i et Nutidsfolk, naar han saa’ Englændernes Dristighed til at tage fat, deres praktiske Blik og deres sejrrige Udholdenhed overfor alle Vanskeligheder, og maatte slutte fra Englands Handel og Flaade, Bygninger og Værksteder xned Dampmaskinernes tusend-foldige Hestekraft til den menneskelige Storhed, der havde frembragt dem. Men endnu adskillige Aar efter skilte Grundtvig den borgerlige Frihed fra den politiske. „Naar man søger Grunden til Englands forbavsende Opblomstring i dets Statsforfatning, da tager man mærkelig fejl,“ siger han og kalder en politisk Frihed som den engelske folen altid farlig og nu aldeles forældet og upassende Statsforfatning, udsat for med det allerførste pludselig at styrte sammen. Hvad han derfor kræver, er „slet ikke, hvad man nu sædvanlig kalder Folkefrihed, nemlig hel eller halv Overtagelse af Regeringens Forretninger, — ti af den Frihed har man f. Eks. mer end