Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S GRUNDTVIG. 331 nok i Norge, uden at Smaafolk derfor befinder sig bedre, — men Samvittighedsfrihed, Talefrihed og Næringsfrihed“. I Frankrig havde i 1830 den saakaldte Julirevolution imidlertid fundet Sted, ved hvilken det borgerlige Kongedømme indførtes. Bevægelsen naaede ogsaa Danmark, og selv Frederik den sjette, der var saa nidkær som nogen over sin kongelige Enevoldsmagt, følte Øjeblikket kommet til at bøje sig for det stigende Krav paa Folkets Deltagelse i Landets Styrelse. Ved Anordningen af 28de Maj 1831 indførte han raadgivende Stænderforsamlinger, der skulde møde paa Sjælland og i Jylland. Grundtvig opfattede dem som et sørgeligt Misgreb; endnu gik hans Ønsker kun ud paa en udvidet og bedre ordnet Skrivefrihed. Men da Stænderforfat-ningen nogle Aar efter traadte i Kraft, overbevistes han om sin Forblindelse og lovpriste „den fri Folke-stemme, der nu hæver, udvikler og klarer sig i Roskild og Viborg“; ja, ban saa endog i Enevoldsmagten, der lytter til det fri Eolkeraads Forhandlinger, den bedste Statsforfatning under Solen og en glædelig Tilbagevenden til den Lov, der i Oldtiden oprindelig har hersket i Danmark, og som har afspejlet sig i Fortællingerne om Nordboernes Guder, der vel ved alle vigtige Lejligheder holde Raad, hvor enhver frit siger sin Mening, men har en Konge iblandt sig, hvem Afgørelsen er overladt. Folkeraadets Betydning staar og falder med det at være blot raadgivende, thi hvis det fik afgørende Stemme, mener han, „da var det for saa vidt ikke længer et Raad, men en Del af Regeringen, og hvad der kommer ud af en delt Regering, har Danmark under sit gamle (adelige) Rigsraad (før 1660) smertelig følt.“ Selv i England er Parlamentet fra først af ikke