Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 335 og Folket skal enes om at holde, og som alle andre Love, alle Ministre og Rigsdagsmænd skal rette sig efter, og det kan vi alle forstaa, at det er en Hovedsag, hvordan den Grundlov bliver, og skal den blive god, det vil her sige, skal den blive ægte dansk, da vil det koste en haard Strid baade med Mund og Pen, fordi mange her inde og mest de sproglærde Folk er tit saa forgabede i Tysk og Latin og andet fremmed Gods, eller dog i deres egne Bøger og Griller, at de rent har glemt, hvordan det ser ud i danske Folks Hoved og Hjærte, og hvad der i det virkelige Liv og Levned lader sig udføre og kan være det danske Folk tjenligt.“ Folk i Byen sagde allerede, at det kunde være ret passende for Vartovspræsten at blive Rigdagsmand for Nyboder, men paa Valgdagen faldt han for en Søofficer. Maaneden efter i November 1848 blev han ved et Omvalg i sin Fødeegn valgt til Folketingsmand for Præstø Amts fjerde Valgkreds. Paa Spørgsmaalet: Hvad vil N. F. S. Grundtvig paa Rigsdagen? svarede han dér, at han vilde lægge et dansk Ord ind, og „det maatte aabenbar føres med Fynd og Klem, ja, det maatte have baade Næb og Kløer, naar det skulde bide paa de lærde Herrer, der, med alle deres Finheder, dog tit har lige saa tyk Hud paa deres Øren som Bønderne paa deres Næver, saa til nogenlunde at faa et saadant dansk Ord indført paa Rigsdagen, maa der saadan en gammel Staabi som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, der selv har gaaet i den sorte Skole og, som De nok ser, er nær ved at være rent skaldet, saa de skal ikke trække ham ret langt ved Haarene“. Alle de mange vildfremmede Ting, som de lærde Herrer, def altid skriver saadant noget ud af femten eller fem Hundrede fremmede Bøger, har ført ind i Udkastet til det danske