Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 337 nogen Kundskab om Krigsbegivenhederne blot i det sidste Aarhundrede, have set, hvad der var foregaaet for éns Øjne det sidste Aar, eje en lille Smule indvortes Styrke. — og dog ikke have Tro paa Danmarks Lykke og den Smule Tillid til Nordens Kæmpeaand, at 30000 enige danske ved Aandens Hjælp kunde overvinde i det allermindste det dobbelte Antal af aandløse, splidagtige Tyskere, som oven i Købet stred for intet, medens de danske stred for alt, hvad de havde kært. Det var ham en Glæde at kunne fortælle om sine to Sønner: „De er groet op imellem mine mange Bøger, og hvad man ser, det lærer man, saa de har ogsaa vænt dem til at gnave paa Bøger og slikke Penne ligesom deres Fader, men saa snart de hørte, at gamle Danmark, det danske Folk og det danske Tungemaal stod i Fare for at be-,skæmmes og ødelægges af Tysken, da smed de baade Bog og Pen og for afsted at vove Liv og Blod for Danskheden.“ I. sin Tro paa Folkets frivillige Fædrelandskærlighed og denn&s Magt til at frelse Danmark rejser han sig da harmfuld mod Tanken om tvungen almindelig Værnepligt. Han ønsker sig den mest henrivende Veltalenhed, saa Ministrene ved at høre ham tale selv skal forbavses over, at det nogen Sinde kunde falde dem ind, midt under Kampen med Tyskerne paa Liv og Død, som kun den fribaarne danske Følelses Løvemod og Heltekraft kan ende sejrrig, da for en tysk trælbaaren Tankes Skyld at saare den danske Følelse paa sit ømmeste Sted. Ingen staaende Hær paa hele Jorden er oprettet til Fædrelandets Forsvar; de er altid oprettede til Folkets og Frihedens Undertrykkelse eller til at føre udenlandske Krige eller, naar Oprindelsen var alleruskyldigst, som hos os, for at efterabe de store Magter. Den almindelige Værnepligt i H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 22