Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 339 Sider indstrømmende Gaver af Penge, Heste og Levnedsmidler til Krigens Førelse og ligeoverfor den Ungdom, der frivillig fløj til Fanerne; havde savnet Mod til at vove og Haab om at vinde. Han misbilligede, at der sluttedes den ene Vaabenstilstand værre end den anden, hvor man rask skulde have brugt den danske Hær uden at tælle Fjenderne, som bliver flere, jo længer man tæller, men færre, jo raskere man slaar til. Han ønsker — det er i Oktober 1848 — et Ministerium, der tør lade Hæren besætte det danske Slesvig og mandig møde, hvad deraf flyder. Hans Løsen er: først og fremmest, da Riget staar i Fare, en god Krig med forenede Kræfter, og derefter, saa snart som muligt, en god Fred, hvorunder det danske Folk kan frit med Liv og Lyst udvikle sine Evner, benytte sine Hjælpekilder, klare sin Bevidsthed og hævde sin beskedne, men dog baade ejendommelige og hæderlige Plads mellem Nordens Stammer og Jordens Folkefærd. Han drager til Felts mod de ejderdanske, som i Foraaret havde raabt paa, at Danmarks Ære var tabt, naar ikke Kongeriget paa alle Landkort og paa alle Papirer gik lige til Ejderen, og om Efteraaret, ligesom deres Ministerium, hældede til at opgive hele Slesvig og lade det siuges af Tyskland blot for at faa Fred. I det danske Folks Navn lader han dem vide, at det gælder Krig med Tyskland, ikke for at paanøde de tyske Slesvigere dansk Flag og Indfødsret, men for at frie de danske Slesvigere fra det tyske Aag. Han advarer imod at gaa et eneste Skridt videre og under hvilket som helst Navn eller Paaskud indlemme Slesvig i Kongeriget Danmark uden Slesvigernes Minde, /— det danske Land gaar jo i det allerhøjeste kun saa vidt, som man taler Dansk, og i Grunden ikke længere, end 22*