Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

340 N. F. S. GRUNDTVIG. man vil blive ved at tale Dansk. Slesvigs Indlemmelse i Kongeriget Danmark kunde kun ske paa en af to Maader, enten ved at give henved 200000 Tyskere dansk Indfødsret og indføre det tyske Sprog paa den danske Rigsdag eller ved at behandle de 200000 Tyskere som Trælle og deres Modersmaal, som de i Slesvig har behandlet det danske. Men Tysk paa den danske Rigsdag vilde være Danskens Banesaar, særlig fordi Tysken allerede længe har behersket Dannelsen og de dannedes Kreds her hjemme, saa Dansken kun med Nød og næppe har holdt sig ligesom i en Krog ved sit Rygstød hos Almuen. Naar et Selskab af tyske Forpagtere Aaret i Forvejen midt i Sjælland havde drukket paa., at Tyskerne aandelig og sproglig skulde indtage Danmark, naar en tysk Frue i Foraar et havde ytret det Haab endnu at leve den Dag, da en vis pæredansk Præst skulde nødes til at præke Tysk, eller naar Bønderkarlene i Avedøre havde hyret sig en tysk Sprogmester, saa var alt det Tegn paa, hvad der truede Danskheden. Men saa sandt der er en dansk Aand med en egen Lyd og Kraft, Ild og Farve og Glans over det danske Folk, saa sandt stoler Grundtvig urokkelig paa, at det, han kalder sit danske Haab, skal sejre. Grundtvig kastede sig med hele sin djærve Bredde ind i Rigsdagsforhandlingerne, Qg man lo lige saa meget med ham som ad ham, naar han havde Ordet. „Skønt jeg selv præker hver Søndag eller maaske netop derfor, er jeg nær ved at faa ondt, hver Gang der prækes paa Rigsdagen,“ sagde han. Men tit maatte han høre ilde for sit Bondesprog, sin Borgestuesnak og sine Matrosvittigheder, — det var ikke for intet, han først havde stillet sig i Nyboder. Hensynsfuld mod ham var man