Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. LO CO fremmede og fjendtlige Landskab. Da det i 1853 trak op til det store Sammenstød mellem England og Rusland, advarede han indstændig mod at slutte sig til Rusland som et mod al Folkefrihed fjendtligt Råge og tog Ordet for et Forbund mellem Danmark og det øvrige Norden sammen med det mer end halvnordiske England, de fri Folkerørelsers Hjemland. Sidste Gang han op-traadte som Politiker, var, da han 1866, 83 Aar gammel, valgtes i Horsens til Medlem af Landstinget for at slaa et sidste Slag for den Grundlov, han saa trolig havde sluttet sig til. Han havde endnu holdt Modet og Troen paa Danmarks Fremtid oppe, da Landet og Folket efter den sørgelige Krig i 1864 sønderlemmet laa slaaet til Jorden. Og da nu den Svækkelse og Forknythed, der havde betaget Sindene, skulde benyttes til at ændre Grundloven, til at skabe et Landsting, hvor det menige Folks Repræsentanter var fuldkommen magtesløse, og som maatte komme i uløselig Modsætning til Folketinget, saa følte han sig kaldet til, saa gammel som han var, at opbyde alle sine Kræfter for at bevare den folkelige Frihed og den almindelige Valgret. Den ændrede Grundlov var to Gange vedtaget af Rigsdagen og skulde nu efter de nye Valg forelægges tredje og sidste Gang. Grundtvig blev i Landstinget Føreren for den folkelige Modstand imod den. Men hvor myndig end det danske Folks Tanker talte igennem hans Ord, havde de ikke Magt til at standse Sagens Gang. Ved tredje Behandling, hvor han vidste, alt var tabt, sluttede han med at udbede sig lidt Taalmodighed hos Tinget med dets Aldersformand, der havde begyndt at tale kongelig og folkelig i Kristian den 7des Dage og gjorde saa endnu i Kristian den niendes: „Hans Ord, siger man, var i Ungdommen meget for skarpt og meget for