Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

N. F. S. GRUNDTVIG. 347 VI. Den politiske Ordning: raadgivende Stænderforsamlinger og lovgivende Rigsdage, Enevoldsmagt og indskrænket Kongedømme, almindelig Valgret og ubegrænset Trykkefrihed — alt var det for Grundtvig, ikke selvstændige Øjemed, men kun Midler til et virksomt Folkelivs Fremme. Hans Livstanke var det danske Folks Genfødelse. Men skal Folket genfødes, maa det kende sig selv: kun ved en levende Sammenhæng med sin Fortid kan Folket vente en Fremtid, det er værd at leve. Allerede i „Danmarks gruelige Dødningetid“, Aarene efter Skilsmissen med Norge, medens det mismodige og forarmede Folk sov ind, havde han derfor oversat — fra Latin og Oldnordisk — Sakses middelalderlige Danmarkskrønike og Snorre Startesens samtidige norske Kongesagaer. Selv kalder han sin Oversættelse en grov Vadmelskofte, han har trukket over det gamle Gyldenskind. Det var Folkeboger, han vilde udgive; og han opsøgte for at forstaas af Folket det Sprog, han i sin Opvækst havde hørt blandt sjællandske og jyske Bønder og haft lige stor Fornøjelse af, enten de snakkede fredelig sammen eller blev vrede, saa de ikke selv vidste, hvad de sagde; han læste som Mand i gamle Viser og Krøniker og lyttede til jævne Folks Tale, indtil han fik Pennen paa Gled og skrev, som Sproget falder i Folkemunde. Men klarere formede Tanken om en folkelig Oplysning paa Modersmaalet sig for ham, da Stænderforsamlingerne i Trediverne var indførte og Folket derved havde faaet Del i det politiske Liv. Det gik op for ham, at der nu næsten ikke et øjeblik længer kunde undværes en Højskole for den borgerlige Ungdom, hvor