Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

352 N. F. S. GRUNDTVIG. Mønbo og i de Sysler, Folket øver, - og nu kunde fortælle om alt, hvad han havde set. Men en egentlig Statistik med dens ramtyske Tabelvæsen vilde ikke passe for en folkelig Højskole. En levende Forstaaelse af de fædrelandske Sysler vilde derimod fremmes, om der ved Skolen laa en Avlsgaard, mønsterværdig dreven, og rundt om den Værksteder, hvor alle Haandværk øvedes. Ogsaa Statsforfatningen maa Højskolen sætte i dens rette Lys og, som Forholdene den Gang var, have sit nærmeste Formaal og sin første Frugt i at oplyse Enevoldsmagtens og Stænderforsamlingernes folkelige Opgave. Derfor bør tillige Fædrelandets Lovgivning og Retspleje spille en Rolle ved Undervisningen, saa meget mere som hver Borger i Landet maa kende den Lov, alle skal rette sig efter. En folkelig Lovbog skylde de lovkyndige endnu Lægmand. Med den danske Højskole burde der endelig for Folkelivets Skyld forbindes en Planteskole for Rigets administrative Embedsmænd, for at deres Dannelse kunde optage den folkelige i sig og de selv faa et Kendskab til Folket, en Smidighed under frie Forhold, et Overblik over deres Virkekreds og en Styrke i Modersmaalet, som deres Uddannelse hidtil ikke har tilført dem. Grundtvig var atter og atter i Smaaskrifter vendt tilbage til sin Yndlingstanke om „Højskolen i Sor“, og det lykkedes ham at vinde Kristian den ottendes Interesse for den. I 1847 udkom der en kongelig Forordning, der oprettede en Real-Højskole i Sorø. Grundtvig var sjæleglad og lykønskede Danmark til den danske Skole. Men inden den var sat i Gang, døde Kongen, og hans Forordning om Højskolen med ham. Martsministeriet skrev den i Glemmebogen, og omtrent et Aar efter Udstedelsen maatte Grundtvig gennem en