Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 357 mindre koncentrerende og centraliserende Forfatning. Og saaledes forholder det sig ogsaa med det Æmne, der her skal behandles, Skoleskuespillene i Fortiden; de danne et af de uklare Grænselande, hvor forskellige Livssfærer møde hinanden paa udvortes Maade og derfor som oftest forkvakle hinanden: Poesien, de som Skuespil skulde rumme, kvæles som oftest i Opdragelseshensynenes Favntag, og Opdragelsen kan i Reglen ikke være tjent med de Egenskaber, Skuespillenes kunstige Drivhusvarme næsten med Nødvendighed udvikler. Ikke des' mindre er det af Interesse at udmale Billedet af disse Bastarder; de have den historiske Betydning, at vekslende Tidsalderes vekslende Tanker spejle sig i dem, og at de have været foreløbige Bærere for et aandeligt Liv, der søgte sig naturlige Former at fremtræde i. Ti medens det nu til Dags i Reglen er en enkelt Svale, der ingen Sommer gør, naar Skoledisciple ellei Studenter med deres Studiers Fremme til Formaal for en Gangs Skyld opføre et eller andet Skuespil, f. Eks. en gammel romersk Komedie, og et saadant Eksperiment staar uden Rod i Undervisningens sædvanlige Aand eller Gang, saa har i tidligere Tider Skoleskuespil Aar-hundreder igennem med fede Typer staaet trykkede paa Listen over de Hovedmidler, der stod til Opdragelsens eller Undervisningens Raadighed. I. I Kristendommens Barndomsaarhundreder, da den i Strid med en hedensk Omverden maatte kæmpe for Livet, og da den hedenske Kultur kun havde de under-