Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. "X vise i Fordærvelse, dér ved deres Spil lære Frækhed fra sig og som Læremestre i Sandheden ty til Hykleri? Hvad skulle Ynglinge og Jomfruer gøre, naar de se sligt fremstillet uden Undseelse og beskuet med Lyst af alle?“ Medens den kæmpende Kirke saaledes værger sig med Hænder og Fødder mod alle Indtryk af hedensk Kunst, saa kan den sejrende Kirke ikke længe undvære den gamle Tids Dannelse, og allerede Julian den frafaldnes Tidsalder frembringer en kristelig Tragedie, den lidende Kristus, efter et uhjemlet Sagn forfattet af den græske Kirkefader Gregor af Nazianz. En Tredjedel af Versene deri er hentet fra Euripides’ Tragedier, dels fordi Digteren har været behersket af det klassiske Forbillede, dels fordi den gamle attiske Digter derved blev en uvilkaarlig Herold og Apostel for Kristendommen. Men Stykket var kun bestemt til Læsning i Skolerne, ikke til Opførelse. Senere blev Dramaet imidlertid en Virkelighedsmagt, der voksede frem af selve det kirkelige og folkelige Livs Jordbund. Messen havde siden Gregor den stores Tid været en næsten dramatisk Mindefest, hen over hvilken den store Verdenstragedie paa Golgata kastede sine Skygger og sin Glans. Og et Skuespil var det allerede næsten, naar en Stads Befolkning i store Processioner drog hen for at fejre sin Skytshelgens Dødsdag eller takke for overstandne Farer, naar Munkeordnerns og den øvrige Gøjstlighed kom langsomt vandrende i deres maleriske Dragter, efterfulgte af Haand-værkslavene i deres Højtidsklæder, med blussende Kerter og vajende Faner, medens man i den brogede Skare saa allehaande religiøse Optog lægge Beslag paa Opmærksomheden: Adam og Eva med Kundskabens