Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 361 der meldte sig, maatte aflægge Ed for Øvrigheden og sætte Liv og Ejendom i Pant paa, at de vilde indøve deres Roller samvittighedsfuldt og møde paa rette Tid og Sted. Tit var det store Masser, der udkrævedes, naar f. Eks. Israelitterne i ørkenen eller Folkeskarerne ved Kristi Indtog i Jerusalem, for Pilatus’ Domstol eller ved Korsfæstelsen skulde gøre sig gældende paa Scenen med tilbørlig Virkning, saa store endog, at saa godt som den ene Halvdel af Byens Indbyggere var paa Brædderne, medens den anden Halvdel og Landbefolkningen fra Omegnen vare Tilskuere. Og til den store Handling, der tit begyndte med Skabelsen for ufortrøden at slynge sig gennem alle Aabenbaringens Hovedbegivenheder lige til Dommedag og derfor ikke sjælden lagde Beslag paa Opmærksomheden hele Dagen igennem fra Morgen til Aften, med et kort Ophold i Middagstiden, eller endog bredte Skuespillet ud over en Rad af Dage, krævedes stor Plads, eftersom Dekorationsforandringer vare ukendte og dog de forskellige Lokaliteter skulde være betegnede; Borge, Huse, Haver maatte alle have deres bestemte Beliggenhed, og i Midten af alle disse Omgivelser laa den Plads, hvor alt, hvad der ikke var knyttet til noget særligt Sted, foregik, og hvor Folkeskaren samlede sig. I Frankrig var Skuepladsen tit forholdsvis prægtigt udstyret; bagerst og højest laa Paradis med den treenige Gud og hans Engle og Helgene, saa vidt muligt prydet med Tæpper, overskygget af Træer og forsynet med et Orgel; i Midten laa den vidt udstrakte jordiske Skueplads; forrest laa Helvede, ikke sjælden fremstillet som det aabne Helvedessvælg, som et Uhyres Gab, der snart aabnede, snart lukkede sig. I Tyskland var Pragten i det hele taget ringere; der var Steder, hvor Helvede kun var en stor liggende