Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

372 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. kæmpe Videnskabens Sag ligeoverfor en fanatisk Gejstlighed og, medens han skabte en begejstret offentlig Mening for sig hos de lærde i Tyskland, Frankrig og Italien, domfældtes af Paven; de humanistiske Studiers Bannerfører i Tyskland og en anset Statens Tjener paa en Tid, da Latinen var Diplomaternes Sprog og Statsmandsvejen stod aaben for en dygtig Latiner; den første Tysker, der i Udlandet lærte Græsk af Grækere og overførte Kendskabet til det hebraiske Sprog fra Jøderne til de kristne; „de lærdes Krone“, „Tysklands Øje“, — var den, der allerede i Slutningen af det femtende Aar-hundrede lagde saa at sige den første Grund til nye latinske Skuespil. ■ Fængslet af den gamle latinske Komedie, med Terents til Forbillede, gyder han nyt Indhold i de gamle Former; han vil, som han siger, ikke „fejre Vellysten og drive Gæk med taabelige Oldinge“. Den ene af sine to Komedier skrev han, da han paa Flugten fra sit Fædreland Würtemberg havde fundet Ly i Heidelberg, men endnu hverken Tid eller Ro til alvorlige videnskabelige Sysler. Reuchlins Beskytter,. Grev Eberhard den ældre af Würtemberg, var ved sin Død i 1496 bleven efterfulgt af den tøjlesløse og tyranniske Eberhard den yngre, og dennes uværdige Yndling, Augustinermunken Conrad Holzinger, i hvis Fængsling under Eberhard den ældre Reuchlin, der var Grevens „Raad“, havde haft Del, var igen kommen til Ære og Anseelse. Reuchlin skælvede. Da tænkte han paa, hvad Biskop Johan von Dalburg allerede 1491 havde skrevet til ham: „Naar Skæbnen gaar dig imod, saa alting ser sort ud for dig, saa kan du finde et sikkert Tilflugtssted hos mig og min Broder. Alt, hvad der tilhører os, maa du betragte som din Ejendom.“ Saa begav Reuchlin sig da til Heidelberg, hvor