Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 373 han modtoges af en Kreds videnskabelig dannede, aandfulde Mænd, det rhinske Selskab, som Digteren Conrad Celtes havde stiftet 1491, og som Dalburg nu stod i Spidsen for. Lærde, som disse Mænd vare, forstod de dog at nyde Livet og være glade; til sine Tider samledes de til muntre Gilder med Digte og Sange, og „Reuchlin smagte til langt ud paa Natten paa sin Ven Vigilius’ Vin med Fare for at tage fejl af sine og Vennens Klæder, naar de omtaagede vaagnede op,“ medens Dalburg til andre Tider foranstaltede Sejlture ned ad Rhinen til Coblenz, paa hvilke de besøgte den lærde Abbed Johan Tritheim, hvis Bibliotek de beundrede. Men Videnskaberne glemtes ikke over Livsglæden; Tidens Spørgsmaal bleve alvorlig drøftede, og mangen Nattetime gik hen med filosofiske Samtaler. Ogsaa med selve Kurfyrst Philip af Pfalz kom Reuchlin i Berøring; Fyrsten forstod at sætte Pris paa sin berømte Gæst og udnævnte ham paa et Aar til Raad og sine Sønners øverste „Tugtemester“ med en Løn af 100 Gylden, to Heste og en Hofdragt. 1 disse Omgivelser er det nu, at Reuchlin længselsfuld efter Hævn over sine Fjender i Hjemmet tyr til poetiske Vaaben og angriber Holzingsr i sin Komedie Sergius, en Satire over snyltende Munke, i hvis Epilog han omtaler Stykkets Moral: med et tomt Hoved formaar man intet at udrette, Visdom og Dyd skal bestandig lede éns Handlinger, og intet er værre end Mened. Sceniske Fortrin mangler Stykket ganske; det er lige fjærnt fra dramatisk Udvikling, komiske Situationer og egentligt Vid; Ordspil er dets Krydderi og Surrogat for det manglende Vid, men Stykket er paa ingen Maade uden Aand. Man véd ikke bestemt, om Reuchlin skrev det med Opførelse for Øje, eller Tanken om Opførelse gjorde sig selv gæl-