Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 375 selv har gravet; men i djærv og drøj Lystighed kan Stykket ikke maale sig med det franske Forbillede, hvor levende og vittig Dialogen end er. J begge sine Komedier vender Reuchlin sig derhos angrebsvis mod Tidens Overtro: i Sergius mod den tomme Relikviedyrkelse, i Henno mod Astrologien og dens indbildte Spaadoinme, Men det, hvorved han især som Digter gjorde Indtryk paa sin Samtid, var hans klare, for-staaelige Sprogform. V. Ved Siden af Reuchlin med hans skønne, værdige Udseende, med lians Holdning som en Senator, staar en mindre, mere fed Skikkelse med store, spillende Øjne, Digteren Conrad C elt es, ret en Legemliggørelse af Humanismens urolige Vandredrift og energiske Livslyst. Hans hele Liv er en Rejse, lige fra han, dreven af Længsel efter at lære noget, flygter bort fra sit Hjem, indtil han overlæsset med Æresbevisninger dør i Wien 1508, 49 Aar gammel. Fra Universitet til Universitet drager han hele Tydskland over; Videnskabens Hovedstationer i Polen, Ungarn og Frankrig besøger han, Italien gennemstrejfer han fra Rom til Venedig, alle Vegne indhøstende og udsaaende Lærdom, som „en udholdende Elsker af Solen, af Lunde og Bjærge, af Udenlandsrejser og Bade, Gæstebud og al Slags Musik, ivrig efter Venskabsforbindelser og Yndest, uden at nogen Vej er ham for lang eller for drøj, naar det gælder om at høre lærde Mænd, den ivrigste Undersøger og Elsker af alt,