Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDERS SKOLESKUESPIL. 377 kronet Digter og derhos evne og mægte at glæde dig ved og nyde godt af de samme Hædersytringer, Forrettigheder, Friheder, Gunstbevisninger og Fortrin, som de øvrige kronede Digtere glæde sig ved, nyde og eje i vort kejserlige Rige o.s.v.“ — da svarede den nykronede Digter med et Digt til Kejserens Ære og gentog sit Løfte til ham i følgende Linjer: „Cæsar, de grønne Laurbær, du slynget har om min Tinding, se, mine Lokkers Pryd er deres hellige Krans. Men i bestandig Taknemlighed mod dig for denne din Gave synge vil jeg din Pris her og ihvor jeg saa er,“ og Dystiøb og Ridderspil endte Festen. Fjorten Aar efter kronedes den schlesiske Digter Vincents Lang, og Celtes fejrede Højtideligheden med et Femaktsstykke Ludus Dianæ, opført af studerende, hvori Erindringerne om hans egen Digterkroning klinge igennem, og hvormed han indfører de nylatinske Skuespil ved Kejserhoffet. Fire og tyve Personer spillede med, blandt dem Celtes og Lang selv. Den gamle græsk-romerske Mytologi maa give Digterens Allegorier den fornødne klassiske Holdning. I tredje Akt styrter Lang som Bacchus ned for Kejserens Fødder og beder om Laurbærkransen: „Er der hos mig nogen Lærdom og Dygtighed, højbaarne Cæsar, kron da mit Hoved og sæt Laurbærkransen derom. Og ved Guderne sværger jeg dig, ved Tordnerens Scepter, synge vil jeg din Pris her og ihvor jeg saa er.“ Derpaa rejser Kejseren sig, giver ham Fredskysset og Jaspisringen og sætter Laurbærkransen paa lians Hoved. Fjerde Akt, som Silen paa sit Æsel indleder stammende og halv-drukken, bliver afbrudt af Hoffets Tjenere, der bringe Vin i gyldne Bægre og Skaale, som under Paukeis og Trompeters Lyd tømmes paa Kejserens Velgaaende. I