Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

378 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. femte Akt træde alle fire og tyve medspillende op som Kor, og Diana holder en Tale til Kejseren. VI. I den sidste Halvdel af det sekstende Aarhundrede træffe vi en lignende latinsk Digter i Ni code mus Frischlin, Professor ved Universitetet i Tübingen. Ogsaa hyldet som Humanist af den verdslige Magt blev han ligesom Reuchlin comes palatinus, kejserlig Pfalz-greve, og ligøsom Csltes poßtct laurcatus, ki onet Digtei. Han var endnu uroligere og voldsommere end denne sin aandsbeslægtede Forgænger, var en lystig Selskabsbroder med et grovkornet Vid og en varmblodig Kærlighed til Kvinder og Vin, med Lyst og Evne til at sætte Latteren i Gang, men ogsaa med en Tunge, der ikke lod sig styre, et Øjeblikkets Barn, der var hurtig til at bruse op og hurtig til at falde sammen, snart umanerlig selvfølende, snart bitterlig angrende, snart rørt, snart trodsig, snart skaanselløs, snart godmodig, saa højtalende, at Folk, naar han gik ned ad Gaden, kom til Vinduerne og spurgte, hvem den anselige Mand med det stærke, blodrige Legeme, den kraftige Ansigtsfarve og det lange Skæg dog var. Ingensteds havde han Ro paa sig, og hele sit Liv igennem laa han i Strid. Snart som Professor, snart som Skolemester bor han i Tübingen og Laibach, i Prag og Wittenberg, i Braunschweig og Marburg. Han kæmper en bitter og endeløs Kamp med sine Kolleger ved Universitetet og med Adelen, grov og personlig i Angreb og Forsvar, som