Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 379 hele Tidsalderen var det. Men trods al denne ustadige Rastløshed har han en beundringsværdig Arbejdskraft i sig: Aristofanes’ Komedier oversætter han paa en Vinterrejse, uden Bøger; i støjende Værtshuse udarbejder han lærde Stridsskrifter; i et snævert, smudsigt og mørkt Fængsel, hvori hans Fjenders Uforsonlighed hai bragt ham, og hvor han, medens han næsten opædes af Utøj, pines af Sygdom og al Slags Elendighed, skriver han i Løbet af halvtredje Maaned ikke blot et halvt Hundrede Breve og Bønskrifter, der for en Del ere omfangsrige Aktstykker, men desuden to bibelske Komedier paa Tysk og fem Bøger, hver i Gennemsnit paa 1000 Vers, af et latinsk Heltedigt, Hébræis, Israels Historie efter Samuels, Kongernes og Krønikernes Bøger. Saaledes strømmer hans Liv hen halvvejs som en videnskabelig Stridsmands, halvvejs som en stortalende Lykkeridders, indtil han 1590, 43 Aar gammel, ligger død paa Klipperne under sit Fængsel, som han har villet flygte fra, med den højre Haand knust, en Arm og et Ribben brækkede, Ansigtet forslaae t og Halsen knækket. Som Odysseus havde han set mange Menneskers Byer og Sæder, opholdt sig i Paladser og i Værtshuse, i sit Studerekammer og i sit Fængsel, før han satte den tragiske Slutning paa sit Livs Epos.— Som Videnskabsmand er det hans Betydning, at han ligesom de øvrige bedre Hoveder i hans Samtid søgte at gøre sit Fædreland delagtigt i Nabofolkenes, Italienernes og Franskmændenes, nyeste grammatiske og kritiske Granskninger, til hvilke Tyskerne under det teologiske Vaabengny, der snart fulgte paa Bi uddet med den gamle Moderkirke, under den forbitrede Kamp mellem Lutheranere og Reformerte, mellem lilippistei og Strængtlutherske, mellem fanatiske Stridsteologei ind-