ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
382 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. faaet sit Livs Maal naaet, da Hebræidens mere end 12500 Heksametre vare nedskrevne. Selv siger han i Tilegnelsen til Grev Frederik af Würtemberg: „Modtag det store Digt al Würtembergernes Maro, naadige Fyrste, dets tolv Bøger modtag af mig. Eller har du en anden Maro desuden, nu vel da, kræv saa af denne et Værk, mere fortrinligt end mit. Men en Tanke du skænke derhos din fængslede Sanger: Herre, løs din Vergil, fri ham af Lænkerne ud.“ Og Rektor Bollinger, der ni Aar efter Frischlins Død udgiver hans Heltedigt, siger i Beundring for Mester og Discipel, at ingen som helst enten gammel eller ny Digter har fulgt Vergil saa nøje i Opfindelse, Inddeling og Udtryk. I Anlæg og i Enkeltheder paaviser han Ligheder: Goliat svarer til Polyfem, Heksen i Endor til Troldkvinden Circe, Kong Davids Kærlighed til Batseba til Dronning Didos Kærlighed til Æneas, Davids Fortælling ved Taflet om Saul til Æneas’ Fortælling ved Didos Taffel om Trojas Erobring; begge Digte springe midt ind i Handlingen for senere at kaste et Tilbageblik paa dens Begyndelse. Saa trolig har Frisch-lin fulgt sit Mønster, uagtet han udelukkende var henvist til sin Hukommelse; endogsaa i de enkelte Verses Ordlyd møde vi lige fra Digtets første til dets sidste Bog Gengangere fra Vergils Æneide. Men endnu nærmere staar han dette sit Forbillede i sine to Skoleskuespil Venus og Dido, som han skrev, medens han var Professor i Tübingen, for at hans Tilhørere ved at lære dem udenad og opføre dem kunde leve sig saa meget stærkere ind i den klassiske Stil. Det er Æneidens første og fjerde Bog, der ligge til Grund for dem, og hans Fremgangsmaade er saa