Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

384 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. der i hans Segl et Skjold med en Merkurstav i og en Hjælm med en laurbærkranset Merkur paa. Ogsaa i hans snævrere Hjemland, Würtemberg, tiljubledes der hans Stykke Bifald; to Gange blev det opført ved Hertug Ludvigs Hof, medens Digtere og lærde kappedes i poetiske Lovtaler derover. Snart igen maatte Frischlin mætte sin Hertugs Komediehunger. Susan n a blev Navnet paa hans næste latinske Skuespil. Som i Rebekka vekslede komiske og alvorlige Scener, medens Æmnet selv giver en kraftigere dramatisk Spænding; vi træffe det igen blandt de tyske Skoleskuespil, som i det hele „Susanna i Badet“ i mange Tider var Digteres og Maleres Yndling. Ligesom Frischlin før havde givet Junkere og Jægere det glatte Lag, saaledes gaar det denne Gang ud over pengegriske Advokater og bedrageriske Værter, hvilke sidste den rejselystne og drikkevante Digter kunde skildre paa Grundlag af sine egne rige Erfaringer. Hans fjendske Kollega ved Universitetet i Tübingen, Martin Crusius, Hovedmanden i den endeløse Kamp mod ham, beskylder ham for, at han i hvert af sine Stykker er traadt en eller anden Stand eller Klasse Mennesker for nær; men dog gjorde Susanna samme Lykke som Rebekka, og det var maa-ske endog mere, end Forfatteren ønskede, da Borgemester og Raad i Byen Memmingen forordnede, at de to bibelske Stykker skulde afløse Terents’ Komedier ved Ungdommens Undervisning; han vilde næppe arbejde det Parti i Hænderne, der af kristelig Iver raabte paa de hedenske Klassikeres Udelukkelse fra Skolen. Dertil skyldte han dem i Virkeligheden ogsaa for meget. Prologen til Susanna havde han saa godt som udelukkende flikket sammen af Plautus’ og Terents’ Prologer, Indledningsscenen i Rebekka begynder med samme Replikker som