Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 385 Terents’ Andria, paa det tilsvarende Sted i Susanna har han sammenflettet Vendinger fra Plautus’ Casina og Terents’ Heautontimorumenos, ikke at tale om de mange spredte Reminiscenser, hvoraf begge Stykkerne ere fulde. I de samme Aar var det, Frischlin syslede med sin latinske Oversættelse af Aristofanes’ Komedier; han gik endog om med den Plan at lade to af dem opføre ved Fastelavnstid 1581. med antikke Kor, med Sang og Dans og Fløjtespil, noget, som ydre Omstændigheder dog forpurrede. Intet Under derfor, at han ogsaa følte sig kaldet til at efterligne Aristofanes. Den eventyrlige Trang i ham lod tit Fantasien spille Mester og bringe en vis poetisk Afveksling ind selv i de sædvanlige tørre Universitetshandlinger. Det var saaledes Skik og Brug, at der ved Meddelelsen af Baccalaureus- og Magistergraden holdtes et Slags Disputats mellem Kandidaterne over filosofiske, i Reglen meget abstrakte og skolastisk drøftede Æmner efter et Udkast, som i Forvejen var gennemset af den Professor, der ledede Handlingen. For Frischlin formede det sig, da Rollen som Leder naaede ham, til et Skuespil, i hvilket først de syv frie Kunster, Grammatik, Retorik, Dialektik, Aritmetik, Geometri, Astronomi og Musik, derpaa de fem Sanser kæmpede’ med hinanden om Forrangen. Han fordelte Rollerne blandt de 38 unge Mænd, hvem prima laurea, den første Grad, skulde tilkendes, gav dem Hovedtankerne og lod dem selv hjemme udarbejde et Ordskifte* som han derefter gennemsaa og rettede. Det lille Dobbeltdrama slog saa godt an hos Professorerne og Universitetskansleren , at Frischlin blev opfordret til at lægge en sidste Haand paa det og udgive det. Af saa spæd en Spire udvikler der sig nu hos ham en Lyst til H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. II.