Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

386 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. med aristofanisk Frihed at bruge Symbolets Vaaben til Kamp for de Ideer, han lever paa, og skrive Skuespil, hvori alt forstaas gennem den Betydning, der ligger bag ved Stykkets Handling. Sindbilleder og Allegorier var en Form, det laa hele Tidsalderen nær at udtrykke sig i, noget, der hang sammen med dens Mangel paa Sans for en levende, af selve Virkeligheden udsmeltet Poesi; allerede i sine Fortolkninger af gamle Klassikere havde Frischlin støvet efter den skjulte Livsvisdom, hvortil deres Hyrder og Geder var Illustrationer. Nu véd han ved Universitetsjubilæet i Tübingen 1578 ingen bedre Sag, som han til festlig Glæde for det tilstedeværende Hof, for Professorer og Studenter kan iføre Skuespillets Kød og Blod, end den humanistiske Sprogrensnings Sejr over Middelalderens barbariske Køkkenlatin og leverer i Priscianus vapulans, den mishandlede P., en litterær-grammatisk Komedie, hvori Digteren har laant Filologens Feltraab og Krigsplan, og Filologen laant Digterens Sværd og Lanse. Priscianus er en gammel romersk Grammatiker, hvem hver Sprogfejl i de omgivende Personers Tale, som Digteren saa godt som ordret har sammensyet af gængse middelalderlige Sprogforkvakleres Skrifter, tilføjer et Slag eller Saar usynligt for dem selv. De kunde derfor slet ikke blive kloge paa ham og binde ham tilsidst som vanvittig, da endelig de to grammatiske Reformatorer Erasmus og Melanchton komme ham til Hjælp og løse ham. Me-lanchton holder ham sin Grammatik for Næsen som Lugtedaase, og for at bringe hans af ugrammatikalsk Daarligdom ødelagte Mave i Orden forordne de ham der-paa begge en Medicin, lavet af deres egne og andres mere klassisk skrevne Værker; den virker, en rigelig Stolegang skiller ham af med en Masse barbariske