Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

388 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. os en praktisk Følge af Sektvæsenet for Øje. Der træder en Bondekone op, hvem hendes Mand, smittet af Carlstadts gendøberiske og kommunistiske Sværmeri, vil sende bort efter at have solgt, hvad han ejer og har. Derfor istemmer Koret efter første Akts Slutning en Bøn contra haereses (mod Kætterne). Anden Akt fører den gendøberiske Bonde sammen med Luther; derved kommer det til et Ordskifte, hvori Stridspunkterne mellem Luther og Carlstadt eller mellem praktisk Religion og Sværmeri, Spørgsmaalene om Daab, Ægteskab, Øvrighed, Ejendom o. s. v. er sat ret godt og med stor Bibelfasthed i Scene. Bonden forføjer sig til Mähren, det rette Sektérklima paa hin Tid, og Luther giver Konen forstandige Raad, hvorpaa Koret istemmer en Bøn pro magistratu, contra anabaptistas (for Øvrigheden, mod Gendøberne). I tredje Akt optræde en Munk og en Nonne, som klage over, at Reformationen har sat dem paa smal Kost; derefter føres vi til Forhandlingerne i Marburg, hvor Luther og Brenz, Zwingli og Carlstadt staa ligeoverfor hinanden; og en Korsang pro agnitione veritatis (for Sandhedens Erkendelse) er ovenpaa dem meget paa sin Plads. I fjerde Akt begynder der allerede at lugte noget af Svovl. Djævelen, der endnu er maskeret som Munk glæder sig over de mange Sekter, fortæller, hvorledes han har hentet Carlstadt og Zwingli, og slutter sig til Paven, Kardinalen og Biskoppen, der ere sysselsatte med Opgørelsen af det tridentinske Koncil. Da Luther og Brenz ere optraadte endnu en Gang efter allerede at have faaet Nys om den opbyggelige Ende, det har taget med Carlstadt og Zwingli, istemmer Koret en Sang contra Papam et Papatum (imod Paven og Pavedømmet). I femte Akt præsiderer Pave Pius IV tilligemed Kardinal Campegius og Biskop Hosius