Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. X oo ved det tridentinske Koncil; Kristus, paa hvis Optræden Herolden gør opmærksom med de Ord: „Læg Mærke nu til Herrens Trav“, blander sig tillige med Paulus og Petrus i Mængden, og Petrus kan ikke bare sig for at falde Paven, der kalder sig hans Efterfølger, i Talen. Der udspinder sig en Ordstrid, som paany i Hovedsagen drejer sig om den forskellige Skriftfortolkning, og hvor denne Gang Pavens bliver hugget sønder og sammen af selve Kristus og Apostlene. Da Pavens Sager allerede staa galt nok, optræder endnu oven i Købet Herrens Moder med en Anklage i utvetydige tyske Rim . . . Efter sligt kan intet længer hjælpe: Pave, Kardinal og Biskop blive boit-førte af Djævelen og hans Haandlangere som godt Bytte, og derpaa, efter lignende kort Proces og Dom i Følge Skriften, i forskellige Gange Zwingli og Carlstadt, Munken og Nonnen, Schwenkfeld og Gendøberen. Da det er gjort, begiver Kristus sig til Josafats Dal foi cit samle Menneskeslægten til Dommen, medens Petrus imidlertid skal vogte Himmelens Port og byde Luther og Brenz vente paa ham, da han vil tage dem ind med sig. Til Slutning hører-man skiftende Halvkor, Kristus med sine paa den ene Side, Satanas cum suis (med sine) paa den anden. Efter Stykket blev desuden en tysk Epilog fremsagt for at hindre Misforstaaelser.“ (D. Strauss: Nie. Frischlin S. 126 f.) Efter det humanistisk videnskabelige og luthersk religiøse Stykke kommer som det tredje et tysk patriotisk. Den unge, ærlige Hertug Ludvig af Würtemberg, som 1568 havde efterfulgt sin viljestærke, skarpsynede Fader, følte sig paa sin rette Boldgade enten som sadelfast Lutheraner med Bibelen foran sig ellei som vældig Jæger med Spydet i Haand overfoi Bjørne og Vildsvin; men derhos havde han intet imod „undertiden