Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 393 ere lutter Parnasser og Helikoner: de tyske Floder lutter Hippokrener. Selve Athen synes vandret til Tyskland, siger Cicero i Stykket, og det er betegnende nok for Digteren, at han ikke véd at rose Tyskernes aande-iige Kraft paa nogen virksommere Maade end ved at henvise til de latinske, ja endog græske Vers, de kan skrive, ligesom han selv sætter sin Stolthed i at have sammensat Ciceros og Cæsars Tale af de to virkelige Forfatteres Sprog. Selv saa moderne Genstande som Ildvaaben, Papirfabrikation og Bogtrykkerkunst vender og drejer han, til de passe i en klassisk Skildrings Former, og det hele Stykke er tilegnet den humanistiske Skoledannelses daværende klassiske Tilholdssted, hans Yndlingsby Strassburg, som lovprises deri, og hvis kunstige Ur han tidligere havde forherliget poetisk, men hvis Borgemester og Raad til Tak dog kun langt om længe sendte ham — 12 fl. Han tabte imidlertid ikke Penge paa Udgivelsen af sine Skuespil, Salget af dem gik rask for sig, i Aaret 1681 var det femte retmæssige Oplag saa godt som udsolgt, og i seksten Aar solgte Forlæggeren af den samlede Udgave over 6000 Eksemplarer. Og saa til Slutning endnu kun et Par Linjer anførte, hvori det humanistiske Grundtræk i hans aandelige Liv har afspejlet sig midt under Fængselstidens Nød og Tryk. „Det er Skade,“ skriver han i et Brev, „at jeg af Mangel paa Skriveredskaber og godt Lys ikke kan gengive de smukke Bønnei-, jeg opsender til Gud, versu elego (i elegiske Vers) for med Tiden at lade dem trykke, mange Folk til Gavn og Nytte“.