Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 4-O i—» uendelig i Form; derfor kaldes den hos Latinerne mundris af sin Renhed , hos Grækerne zoauos af sin Skønhed. God er Verden endelig, fordi intet i den er hensigtsløst og uden Frugt, men alt har sine bestemte. Formaal. Selv naar noget, brydes og gaar til Grunde, er Øjemedet godt: det enes Undergang er det andets Tilblivelse, og Tingenes Udseende faar i al sin Skønhed nyt Liv og Værighed. Priser med mig min og eders Skaber, alle I Skabninger!“ Efter ham møder den øvrige Skare Kundskabsrepræsentanter efterhaanden op hver med sin Lektie, for hvilken han skal gøre Rede, og hver med et Navn, der er dannet efter den Ting, han sysler med: Himmeliagttagerne hedde Uranius, Selenius og Asterms, der forklares ved Navnene Coelestinus, Lunaris og Stellarius', Plantekenderne hedde Plantinus, Graminus, Oluscus, Frugius, Florus, Jatrus, Thamnius, Hylemus, Dendrologis, Pomonus og Sylvanus, lutter Ord, dannede af græske og latinske Navne paa Ting, der staa i Forbindelse med Planterne. I det hele er der 52 Personer i dette første 5akts Skuespil, som fører Tilskueren gennem hele Rækken af Naturfænomener, lige fra Sol, Maane og Stjærner gennem Ild, Luft og Vand til Jorden med alle dens Frembringelser, livløse og levende, Planter og Dyr, om det saa er Asparges og Pastinak eller Lopper og Væggetøj. Indskrænker det næste Stykke, der beskæftiger sig med Mennesket, dets legemlige Organer og aandelige Egenskaber i sund og syg Tilstand, sig til 40 Personer, saa stiger det tredje, der omfatter Kunstprodukterne, til 80 og det fjerde, der fremstiller det lavere Skolevæsen, til 78, medens det femte, der handler om Universitetet med dets fire Fakulteter, daler til 56; det sjette, i hvilket d’Hrr. Licentiosus, Cu- H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 26