Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

404 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. hans Stykker se vi Frugter baade af den pietas og den eruditio, Melanchton roser ham for. Luthers Oversættelse af Bibelen havde rykket den bibelske Aand og de bibelske Skikkelser hen i en betagende Nærhed, og Glæden over denne Følelsens og Fantasiens Berigelse gav sig Luft i en Række Dramaer i Modersmaalet. „Naar et Kristenmenneske“, siger Kriisinger, en af disse Digtere, i 1543, „klarlig ser et saadant Spil udføres for sine øjne og ser det for sig som et smukt Maleri, udført med alle sine Farver, saa er det ikke muligt andet, end at det maa bevæge ham og gaa ham til Hjærte.“ Og Ackermann, en anden samtidig bibelsk Digter, fremhæver, hvor meget ærligere det er for en ærekær Borger og hvor meget sømmeligere for en Kristen at øve sig dygtig i slige gejstlige Spil end at ødelægge Legem og Sjæl ved Spil og Svir og anden utilbørlig Tidkort, en Tanke, han skyldte Paul Rebhun. Ti blandt den Mængde Præster og Skolemestre, hvis Penne slige Betragtninger og Luthers Autoritet satte i Bevægelse, var Paul Rebhun baade den første og den ypperste. 1535 opførtes der et Stykke af ham under Titlen: „Et gejstligt Spil om den gudfrygtige og kyske Fru Susanna, hel lystelig og frugtbringende at læse,“ et Stykke, der 1549 atter blev opført paa Byen Münnerstadts Raadhus under Ledelse af Skolemesteren og Kantoren og endnu 40 Åar senere paa et aabent Torv. Desuden har han skrevet et andet Skuespil, som dog næppe nogensinde er blevet opført: „Et Bryllupsspil om Brylluppet i Kana i G-alilæa, den gudanordnede Ægtestand til Ære, og alle gudfrygtige Ægtefolk, Svende og Jomfruer til Trøst og Undervisning.“ Som Fromheden viser sig i Valget af Æmnerne, saaledes træder Lærdommen frem i Valget af Formen. Rebhun