Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 405 er den, som med Blikket vendt mod de gammelromerske Skuespil indfører det egentlige Kunstdrama i det tyske Sprog, don første, der forstaar at inddel© bit Skuespil i Akter og Scener, og der som Efterligning af Antikken fylder Mellemrummene mellem Akterne med Korsange. Dernæst søger han at bringe Afveksling og Mangfoldighed i Replikskiftet og forædle Versformen i Henseende til Rytme og Rim. Han udvælger blandt de antikke Versemaal dem, der mest svare til det tyske Sprogs Ejendommelighed, og som derfor ogsaa i Eftertiden have hævdet deres Forrang, Jamben og Trochæen, som han indfører under disse Benævnelser. Og nu lader han Verseføddernes og Rimstavelsernes Antal veksle saa godt som med hver Scene efter det Princip, at Indholdets Alvor og Højhed kræver de længere, vægtigere Linjer, medens de jævne dagligdags Situationer kunne nøjes med kortere. Jamberne ere tre-, fire- eller fem-fodede, Trochæerne ere knyttede sammen i Vers paa syv, otte, ni, ti, elleve eller tolv Stavelser. Den Modstand, disse hans poetiske Fremskridt vakte paa sine Steder, imødegaar Rebhun i Fortalen til anden Udgave af „Susanna“ 1544: „Den Gang jeg første Gang lod dette mit første tyske Digt om den kyske Fru Susanna udgaa paa Rim i Trykken, agtede jeg det ufornødent at gøre Regnskab for mine Rim, at de ikke alle vare sammensatte af otte Stavelser; men eftersom det midlertid er hændet, først at en anden tysk Digter paa det strængeste haver lastet mine Rim for den Aarsags Skyld, dernæst at en anden god Ven, der haver ladet denne min Susanna eftertrykke udi Worms, uden Tvivl i god Mening har forkortet og sønderdelt mine lange Rim og villet gøre idel Rim paa otte Stavelser, som om det maa saa være, saa vil jeg,