Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

406 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. paa det at saadant ikke ydermere skal vederfares mig, ogsaa denne Gang alene udtale saa meget til Underretning, at mine Rim, om de befindes længere eller kortere end otte Stavelser, ere føjede saalunde af mig ikke i en Drøm eller af et Tilfælde, men med velberaad Hu og af en vis Aarsag, og derhos ere udmaalte med saa-dan Flid, at som det første Rim i hver Scene er, saa-lunde, i saadant Maal og Tal ere alle de følgende Rim udi samme Scene, og jeg haver ikke kastet et ubetænksomt Virvar af længere og kortere Rim sammen i samme Slags Scene, forsaavidt de blive uforrykkede i Trykken. Men at jeg efter Handlingens Lejlighed haver forstrakt nogle Scener med korte, nogle med lange Rim, derfor er det ufornødent at gøre Regnskab her, eftersom de kyndige i denne Sag og de, som betænke rationem Decori, kunne tage saadant af sig selv, og jeg derhos ogsaa vil give noksom Besked derom i den Grammatica, som jeg haver sammenstillet over det tyske Sprog, hvorlunde dette kan ved visse Regler føjes paa rette Maade og efter rette Analogi og kan holdes derudi.“ Dette første Forsøg paa en tysk Grammatik kom imidlertid aldrig for Lyset; men allerede Sysselen dermed gør dens Forfatters Fædrelandskærlighed og Grundighed Ære. I hvilken Grad den moralsk-religiøse Opdragelse var Hovedformaalet for al denne Digtervirksomhed, og i hvor høj en Grad Publikum endnu trængte til en pædagogisk Pegepind, kan Epilogen, „Beslutningen“, til Susanna staa hei- som Bevis paa: „Højædle Herrer, Venner kær’ og alle, som er samlet her og paa vori Spil nu haver hørt, mærk, hvad der biir af jer begært: