Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLS8KÜESPIL. 413 lige, i Guds Ord aabenbarede og visse Udgang indtil den nu snarlig forestaaende yderste Dag: begge Dele afmalede og udførte paa skøn poetisk og forblommet Vis og da ogsaa efter den historisk rigtige Sandhed i trende Riddere, Brødrene Pseudo-Petro, Martino og Johanne, ved Martinum Rinckhart, Diakon i Eisleben i Neustadt. Men ageret af Gymnasiet sammesteds post ferias Caniculares (efter Hundedagsferien).“ I Fortalen gøres der Rede for Stykkets Indhold: Der var engang en Konge, som hed Immanuel. Han havde tre Sønner, af hvilke den ene hed Pseudo-Petrus, den anden Martin, den tredje Johan. Alle havde de forladt deres Faders Hus og begivet sig ud i den vide Verden, den ældste til Vælskland, den mellemste til Eisleben, den yngste til Schweiz. Under denne deres Fraværelse døde Faderen. Om det nu end i hans levende Live bestandig havde været hans Vilje, at hans Sønner skulde leve i Fred og Ro med hans Undersaatter, saa havde han dog holdt det for nødvendigt desuden i et formeligt Testament at indskærpe dem deres Pligt og sin faderlige Vilje. Men hvad sker? Den ældste Søn Pseudo-Petrus kommer efter nogen Tids Forløb tilbage til Hjemmet. I Strid med Faderens udtrykkelige Vilje paasætter han sig alene Kronen. Mod sine Brødre og Rigets Undersaatter gaar han til Værks med den allerstørste Grusomhed. Sin Faders Testament vil han slet intet vide af. Saa kommer den anden Broder Martin ogsaa fra Eisleben tilbage til Riget. Han ser og hører, hvilke Voldsgerninger hans ældste Broder har forøvet efter Faderens Død. I al Beskedenhed foreholder han ham derfor, hvorledes han i alle Henseender burde efterkomme sin Faders sidste Vilje. Men Pseudo-Petrus vil ikke høre ham. Medens de to Brødre nu strides