Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

414 FORTIDENS SKOLESKUESPIL. derom og Nabokongerigerne ville lægge sig imellem, kommer ogsaa den yngste Broder Johan hjem fra Schweiz. Denne er et ungt, ubesindigt Menneske af et hidsigt Temperament og vil ikke høre tale om Faderens Testament, men giver det en ganske anden Fortolkning. Da dette ikke vil hjælpe, saa pønser han paa et andet Middel til at afgøre denne Strid. Han tager derfor den afdøde Faders Legeme og stiller det op som en Skive, hvorefter de alle tre skulle skyde. Den af dem, der saa kan træffe ham nærmest ved Hjærtet, skal uden Indvendinger fra de andres Side være Herre over det hele Rige. Pseudo-Petrus gaar ind derpaa; men Martin, der har altfor stor Ærefrygt for sin afdøde Fader, vil ikke. Da altsaa den Udvej ikke har fragtet, blusser Striden op paany. Navnlig bliver Martin, der saa modig har modsat sig deres Plan, paa det hidsigste forfulgt af dem. Men Retfærdighedsfølelsen hos det Væsen, der frelser den betrængte Uskyld og straffer den øvede Uret, føjer det saa, at Faderen i et Syn aabenbarer sig for dem alle tre og martrer og piner de to vanartede Sønner paa den skrækkeligste Maade, mens han paa den herligste Maade belønner og kroner den mellemste. X. Efter at Trediveaarskrigen havde gjort Skaar i de regelmæssige Forestillinger - der findes udtrykkelige Vidnesbyrd om, at man hist og her i Skolerne ansaa det for en Synd at fejre saadanne Fester under den al-