Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 421 Skuespillet Jakobs Giftermaal lægger den frieste, aabenhjærtigste Omtale af det ægteskabelige Livs Hemmeligheder i Munden paa sine Skoledrenge, eller at han i Skuespillet Esau og Jakob lader Esau, som gentagne Gange kaldes „Messias’ Bedstefader«, ved Opdagelsen af sin Broders Bedrag „brøle ganske forfærdelig“. En gammeltestamentlig Profet skildrer han i Elias: „Han kommer med voldsomme Bevægelser Akab i Møde og spørger: „Ser du ogsaa, hvem der kommer dig i Møde?“ Saa bliver han aldeles ustyrlig og siger de følgende Vers (Oraklet) i et halvt Raseri.11 Dernæst maa ogsaa hans Grundsætning som Digter tit trænge hans Forsigtighed som Opdrager tilbage. „Skal det Ordsprog blive ved at være sandt, at Komedien er det menneskelige Livs Spejl, saa maa Talen jo stemme overens med det menneskelige Liv. En Kavaler, et fornemt Kvindfolk, en liderlig Karl, en simpel Mand, en Bonde, en Jøde maa føre den Akcent, hvormed han træffes i det virkelige Liv. Kun hos fyrstelige Personer lader man det tvungne Højtysk passere.“ Han bliver Landsmaalenes Talsmand overfor Skriftsproget og mener, det er en bekendt Ting, at de nedei-sachsiske Farcer præsentere sig bedre end de højtyske og det alene af den Grund, at Nedersachserne holde sig til deres familiære Udtale. Derved bliver alt levende og naturligt, medens Højtyskerne ofte tale, som om de læste Ordene op af en Postille og fordærve de bedste Inventioner for Autor. Idet hans øje saaledes ei henvendt paa den Virkelighed, han er omgiven af, lykkes det ham af og til at give Tidsbilleder, der tage sig højst pudsige ud, naar det f. Eks. er bibelske Æmner, hvoii ds ere flikkede ind. I Jakobs Griftsrniaal skildrer han sin Tids Skikke og Vedtægter ved et Bondebryllup,