Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. »O Stand. Vi træffe kun en gold og tarvelig Forevisning af de Rænker, der ere smeddede for at styrte saa vel som for at haandhæve et tilranet Herredømme. Ogsaa disse Stykkers Øjemed er væsentlig et moralsk: man skal lære at foragte det tomme Skin og holde Maade i sine politiske Forhaabninger.“ Ved Valget af Æmner til sine bibelske Stykker holdt han sig væsentlig til det gamle Testamente. Djævelen og Kristus holdt han ikke af paa Scenen, fordi ingen skulde nedværdige sig til at spille den førstes Rolle, og ingen var værdig nok til at spille den sidstes. Kain, Isaks Ofring, Esau og Jakob, Jakobs Giftermaal, Jakob og Josef, Jefta, Samson, Davids Forfølgelse, Absalon, Nabots Vingaard, Atalia, Nebukadnesar, Hjob, det er Æmner, han i Aarene mellem 1679 og 1704 har behandlet. En kort Gengivelse af et enkelt Skuespils Indhold vil give den bedste Forestilling om Tiden, Forfatteren, hans Formaal og hans Midler. I Skuespillet Is ak s Ofring optræde i det hele 52 Personer foruden de Sangere, Korene udkræve. Der er Abraham, Ismael og Ægypterkongen Abimelek med deres Omgivelser og Følge, den førstes i romersk Klædedragt, den andens i tyrkisk, den tredjes i „persiansk“; derhos det fornødne Antal Engle. Ismael er, forstødt af sin Fader, vokset op i Ørkenen og har taget sig en ægyptisk Hustru, som er gennemtrængt af Harme over den Uret, han har lidt, medens han selv i barnlig Ærefrygt endnu bestandig holder sig borte fra sin Fader. Hustruen har pukket paa den Arv, de har i Vente, og truet med at knække Halsen paa Isak, der endnu er et rent Barn. Efterretningen herom er nær ved at skræmme Livet af Sara og hendes gamle Piger, og hun lader Sønnens Hovmester føle sin højeste Unaade, tordi han har givet