Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 431 efter turde de næppe gaa alene ud af deres Bolig, og Vinduerne ere mere end én Gang bievne slaaede ind hos dem.“ Men de rige og prægtige Velyndere, de samtidig vandt, støttede dem, saa at de kunde oprette et Kollegium, Clementinum, saa stort, at det omfattede den Plads, hvorpaa der tidligere havde staaet tre Kirker, toogtie-dive større og mindre Huse, to Haver, syv Paladser, en Brandtomt og to Gyder. De udfoldede her som allevegne en utrættelig Virksomhed og fik 1762 Stiftelsesbrev fra Kejseren paa et nyt „Ferdinandeisk“ Akademi. Under deres Ledelse opførte nu Børn af Landets første Familier hvert Aar højtidelige Skuespil, prægtig udstyrede, og Befolkningen studsede og strømmede til. 1559 var ved Fastelavnstid Striden mellem Kød og Aand bleven opført for et Publikum, som i sin bifaldende Jubel kun havde ét at indvende mod den mere end to Timer lange Forestilling: at den var altfor kort: Aaret efter paa Skolebygningens G-aårdsplads Skuespillet Eu ri pi, hvori Livets Korthed og Ubestandigheden i alle menneskelige Forhold var skildret. 8-10000 Mennesker fulgte med spændt Opmærksomhed Forestillingen. „Hvad er det? Vil Jesuitterne skræmme os med forklædte Djævle? Gid de-virkelige Djævle hente dem!“ raabte Tilskuerne, da de ved denne Lejlighed første Gang saa maskerede Dæmoner paa Scenen. Men snart døde Vreden og Indvendingerne hen i det brusende, enstemmige Bifald. Tre Gange maatte Forestillingen gentages og endda en fjerde Gang for Ærkehertug Ferdinand i den største Sal paa Slottet i Prag, hvorpaa Rektor Hoffæus maatte oversætte Stykket paa Tysk. 1561 opførte Kollegiets smaa Alumner en Komedie om Videnskabernes Fortrin, og der var ingen Ende paa den Ros, de høstede. Da i September 1572 Tragikomedien