Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 479
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORTIDENS SKOLESKUESPIL.
433
Hjærte kunnet høre Modersmaalet afløse Latinen, Kirkens hellige Sprog. Rektoren ved Kollegiet, P. Blysse-mius, bemærker ved denne Lejlighed i sin Dagbog: „Dette Aar udviklede der sig et venskabeligere Forhold mellem os og Neustadt; ti da vi havde vovet at indbyde Magistraten i Neustadt til Tragedien, saa sendte den os med den største Beredvillighed, og uden at vi havde anmodet den derom, de kostbareste og talrigste Tapeter, Skjolde, Faner, Krigstilbehør, Trompetere og Drabanter, ligesom ogsaa Magistraten i Altstadt var forekommende nok ti] at gøre det samme, hvorover man i ingen Maade behøvede at undre sig, eftersom vi stod i daglig Forbindelse med denne sidste.“ 1577 lod Jesuitterne et nyt, pynteligt Teater opbygge og indviede det efter en omtrent treaarig Standsning med Sørgespillet Kong Saul, hvis glimrende Udstyrelse fik Tilskuere til at myldre derhen i en saadan Mængde, at de. knap kunde rummes paa Stedet. Ved den første Forestilling var desuden Dronningen af Frankrig nærværende med næsten hele Hofstaten, og der var paa offentlig Bekostning bygget en egen Tribune for hende, fordi Kvinder ikke maatte betræde selve Kollegiet. Der spilledes paa G-aardspladsen, og i de mere end tresindstyve Vinduer, som vendte ud hertil, saa man fyrstelige og andre fornemme Personer, medens Folkemassen havde besat de utallige øvrige Pladser. Hvor fængslende en saadan Forestilling kunde være for Tilskuerne, gav Aaret 1582 et Vidnesbyrd om, da Jesuitkollegiet i Prag opførte Tragikomedien Den israelitiske Konge Akab, som varede fra Middag til Nat, uden at en eneste Tilskuer gik sin Vej. Kringler, Kirsebær, Pølser, Hvedebrød og 01 blev bragt derhen som Tribut til de sultne Maver og fortæret i det fri. Klokkeklang fra ' H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 28