Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

434 FORTIDENS SK0LESKUE8PJL. Byens Taarne ringede Himlens Velsignelse ned over Højtideligheden. Og da Jesuitterne tre Aar efter genopførte Helgendramaet om den hellige Wenzel, til hvilket Teatret var blevet underbygget med stærke Bjælker for at kunne bære Vægten af de Krigsredskaber. Slagscenerne krævede, udtalte Mænd, hvis Stilling og Dannelse gav deres Ord Betydning, at intet af, hvad de ellers havde sét i hvilke som helst Lande og Byer, kunde sammenlignes med denne Præstation. Selv Ordenens Modstandere kunde ikke nægte Stykket deres Bifald: allerede tidligere havde erklærede Fjender paa det religiøse Omraade, blandt dem mange Utrakvister, Tilhængere af den bøhmiske Reformretning, der krævede Nadveren meddelt under begge Skikkelser, begyndt at indlinde sig som Tilskuere. Det er det 16. Aarhundredes Trang til at faa Øjne og øren fyldte af brogede, vekslende Indtryk, der ogsaa giver disse Forestillinger deres Præg; hvad der hersker ude omkring i Livet, i Syden saa vel som i Norden, det kaster sit farvede Skær ind over Scenen. Er det ikke et Skuespil af samme Art, naar Kejser Ferdinand I 1531 holder et højtideligt Indtog i Prag og 3000 bøhmiske Riddere drage ham i Møde, efter dem 8000 bevæbnede Borgere, af hvilke 3000 vare klædte i Harnisk paa de gammeldags krigerske Taboritters Vis: saa 1500 pyntede, af 12 skæggede Dværge anførte Drenge og 2000 Jomfruer, hvis Beskedenhed og Ynde særlig gjorde Indtryk paa Kejseren. Triumfbuer og Æresporte hvælve sig over hans Vej, i sirlige Taler hilses han velkommen, og Festlighederne synes aldrig at skulle faa Ende. Eller bliver ikke Livet selv til et broget Skuespil, naar Kejser Maximilian II 1570 foranstalter Baller og glimrende Ridderspil i Prag, hvori hans Broder Ferdinand, Kurfyrst