Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 435 August af Sachsen, Kurfyrst Johan Georg af Brandenburg, Hertug Albrecht af Bayern og mange andre tyske og bøhmiske Fyrster og Stormænd deltage, og hvorved et med Kunst opkastet Bjærg spruder Ild, medens Fama kommer ridende paa en levende Løve og støder i Tubaen, og en Elefant, en den Gang endnu meget sjælden Fremtoning i Tyskland, gravitetisk bøjer Knæ for Kejseren og Kejserinden uden at kunne formaas til at vise nogen anden den samme Hyldest? Og samtidig bringe Apollon og Muserne, Medea og Furierne Hilsen fra den græske Oldtids Myteverden. I det syttende Aarhundrede overgaa Jesuitternes Skoledramaer om muligt det sekstendes i fantastiske, smagløse Spektakkelscener, og føre de utroligste Allegorier og Personifikationer'paa Scenen. I Stykket Rebekkas Trolovelse med Isak, som 1635 opførtes ved Kurfyrsten af Bayerns Formæling, figurere blandt Personerne: Guds Stemme, Jesus Kristus, den hellige Jomfru, Engle, Apostle, Helgene, Dyder, Laster, Fyrster, Riger, Verdensdele, Floder, alt mellem Himmel og Jord personificeret for saa meget haandgribeligere og sanseligere at slaa de tilsigtede moralske og religiøse Indtryk fast. I Aaret 1659 blev der til Ære for Kejser Leopold af mer end 100 studerende opført en Tragedie, Den sejrrige Fromhed eller Flavius Konstantinus den store som Sejrherre over Tyrannen Maxentius. I dette Stykkes første Akt forekommer et i en Sky svævende Kor og en Engel i en Ildsøjle, man ser paa Scenen Lig, Jordskælv, Lyn, flyvende Sværd og Slanger, ildsprudende Drager og Uhyrer, der komme farende fra Underverdenen, man hører Ugler tude og Hunde gø. I anden Akt føres Parnasset ind, der vokser Laurbær og Palmer op, hvori Hæderen sidder o. s. v. I tredje Akt 28*