Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 33 fole en ubehersket Lyst til Kundskabens Træ. Denne ubeherskede Lyst have Skolerne føjet og derfor hidtil kun jaget efter Kundskab. Og paa hvad Maade, med hvilket Udbytte er saa tilmed dette sket? Paa en saadan Maade, at fem, ti eller flere Aar ere gaaede med til noget, som et Menneske vilde kunne tilegne sig aandelig i Løbet af et Aar. Hvad der kunde dryppes og hældes ind i Sjælene paa den lempeligste Maade, det er blevet presset derind med Vold, ja endog stoppet og stampet derind. Hvad der kunde stilles én klart og anskuelig for Øje, det er blevet fremsat paa saa mørk, forvirret og indviklet en Maade, som om det var blotte Gaader. Ikke at tale om, at Sjælene næppe nogensteds have faaet Tingenes sande Kærner til Næring, men som oftest ere bievne proppede med Ordskaller (vindig og papegøjeagtig Snakkefærdighed) og med blotte Meningers Avner og Røg. Og nu Studiet af det latinske Sprog alene (for i Forbigaaende eksempelvis at berøre dette), du gode Gud, hvor indviklet, hvor møjsommelig, hvor vidtløftig er det ikke blevet drevet! Marketendere, Trosknægte og Haandværksfolk lære midt under deres Madlaveri, deres militære og andre smudsige Sysler et hvilket som helst fra deres Modersmaal afvigende Sprog, ja endogsaa to tre Stykker, hurtigere end Disciplene i vore Skoler lære Latinen alene midt i den fuldkomneste Uforstyrrethed og med den største Kraftanspændelse. Og med hvilken Forskel i Fremgang! Hine pludre rask løs allerede efter nogle Maaneders Forløb, medens disse først efter femten eller endog tyve Aars Forløb, og som oftest kun ved Hjælp af deres grammatiske og leksikalske Stivere, naa saa vidt, at de kan give noget fra sig paa Latin, og det ikke engang uden Famlen og Stammen. Hvorfra kan dette ravgale Spild af H. Trier: pædagogiske Afhandlinger II. 3