Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

s TO MINDETEÖNINGER. Taknemlighed knyttede sig til dem, han troede at skylde noget, og saaledes kunde han fyldes af denne Stemning, at den undertiden fik Luft i Ytringer saa mærkelige for en fremadhigende tyveaars Yngling som denne: „Der kan dog være noget saligt i at være af hængig af andre!“ Saa rigt pg harmonisk var hans Liv i disse hans første københavnske Aar, at en Ven af ham senere kunde skrive til ham og fastholde som Summen af sine Erindringer om ham fra den Tid: „Den oprindelige Thomas Rudbeck vil jeg erindre, naar jeg bliver en gammel Mand og har glemt alt andet.“ - Saa blev han Student i 1860, 22 Aar gammel. Blandt de mange mer eller mindre barnlige og halvt udviklede Russer viste han sig allerede i sit ridderlige, adelsprægede Ydre som fuldt udviklet. De filosofiske Forelæsninger, han i det første Aar hørte, bragte en Evne, han havde i fuldt Maal, men som hidtil havde ligget temmelig uden Røgt, Evnen til abstrakt Tænkning, til klart Frembrud. Han greb og tilegnede sig med Dygtighed den ny Tankeverden i bestandigt Forspring for dem, der delte hans Sysler, og han følte sig lokket og draget af sin egen Begavelse hen imod det stille Tænkerliv, imod den rent videnskabelige Granskning. Men andre Stemmer kaldte ham anden Vej: fra sin tidlige Ungdom havde han i den præstelige Virksomhed set Maalet for sin Stræben, opflammet af sin varme, inderlige Tro; et Besøg i hans Barndomshjem, det stærke Indtryk af de Omgivelser, mellem hvilke dette Ønske var vokset frem i ham, bragte det atter til Herredømme hos ham, og han valgte Teologien til sit Studium, men med en sikker Erkendelse af, at det ikke var som Videnskab, han valgte den, men som Forberedelse til præstelig Virksomhed. Søren Kierkegaard havde hjulpet ham over den