ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
TO MINDETEGNINGER. CÖ 1O -tf Kløft, som havde aabenbaret sig for ham i Modsætningen mellem hans Tankeliv og hans Trosliv. I Studiet lod han begge Retninger hos sig spille en vekslende Rolle, medens hans sunde, klare Forstand førte ham let hen over mange Skær. Ved Læsningen af Fag som Etik og Religionsfilosofi fik han Nytte af sin filosofiske Begavelse, glad ved igennem dem at vende noget tilbage til Filosofien fra Rusaaret, som han aldrig havde glemt; men samtidig vogtede han sig vel for at gøre religiøse Spørgsmaal til lærde Spørgsmaal og hentede Forklaring og Beviser fra den Tro, han gemte i sig fra sin Barndom. Igennem den vidtløftige Fortolkning og den vrimlende Mængde Parallelsteder ledede det nøje Bibelkendskab, han som Seminarist havde vundet, ham let og sikkert; at Kirkehistorien maatte tiltale en Natur som hans, er .en Selvfølge. Der var i hans Studenterliv, mens han boede paa Regensen, noget, der mindede om Poul Møllers. Han hørte ikke til dem, der samle aandelige Skatte til Bunke i stille Timer, men han lod rask Tanker og Billeder strømme igennem sig og øste dem ud til højre og venstre i Samtaler, hvori hans Lethed til at gribe enhver Idé og hans Behændighed i at behandle den gjorde ham til en Mester; i en saadan Samtale forstod han den sjældne Kunst paa én Gang at give sig hen til det, han talte om, og dog forskanse sin Personlighed, saa han stod fri og let ligeoverfor den, han talte med; paa den Maade har han optaget og meddelt mange Idéglimt og maaske virket fyldigst ved sin Personligheds Magt. Intet Under, at det selskabelige Liv i dette Tidsrum havde en stor Tiltrækning for ham; han havde overfor Mennesker som overfor Bøger en Evne ti] at lokke Livsgnisten frem af dem ved en let Berøring, saa at selv et flygtigt Bekendtskab gav ham