Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

454 TO MINDETEGNINGER. Indtrykket af det væsentlige i dem, og hans Sans for det komiske og det smaapudsige kastede sine friske Stænk over hans Underholdning, der hurtig og glimrende dog aldrig blev hul eller tom, aldrig blev til blotte Ord; det var, som Alvoren altid laa skjult under hans Spøg. Hans fine Takt bragte ham stedse til at gribe den rette Tone og holde sig paa den i Selskabslivet saa vanskelige Grænse mellem at hævde sig selv og gaa andre for nær. I Foraarstiden maatte han ud at besøge den lysegrønne Bøg — ogsaa den havde København bragt ham, han kendte den jo ikke fra sin Barndomsegn og det var en Fornøjelse om Mandagen at høre ham med sit Fortællertalent i Levende, uforstilt Glæde fortælle om sin Søndagsskovtur. Teatret var for hans indtryksaabne Sind som et Sted, hvor der er godt at være; mangen Aften følte han sig som beruset af Ordenes og Tankernes Skønhed, som da han første Gang havde set „de Nygifte“ og ved sin Hjemkomst styrtede op til Regensprovsten og ind i hans Sovekammer midt om Natten for at bringe ham al den Glæde, han har hjem med sig, frisk. Da han senere var langt borte fra Hovedstaden, kunde han tit sende et Længselssuk tilbage til Teatret: „Hvor jeg dog længes efter at komme i Teatret, blot en eneste Gang! „O, lad mig dog én Gang faa se op mod de tindrende Stjærner!““ I København havde han truffet Mennesker, han ikke blot i flygtig Berøring, men ogsaa i trofast Venskab kunde slutte sig til, og bestandig vedblev København at staa for ham som „Perlen for alle Byer, Kongens dejlige København“. Et staar endnu tilbage at skildre: Rudbeck som Lærer og som Præst, først 10 Aar ved københavnske Skoler, saa 2 Aar som Andenlærer i Nakskov og 2 Aar som Kateket og Førstelære]- i Aalborg. Næsten fra