Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

456 TO MINDETEGNINGER. Tilsynsmænd, at høre den og den af Drengene og læste dem, der ikke kunde, hvad de skulde, alvorligt Teksten. Fra det øjeblik var Disciplinen genoprettet. Selv stod han ligeoverfor sine Elever med en varm, personlig Interesse for deres Udvikling og tabte dem ikke af Syne, fordi deres Vinger voksede og Skolen blev dem for snæver; mangen en af dem har han trøstet i urolige øjeblikke, naar Barndommen og Ungdommen har kæmpet sammen i dem og de har følt sig som vildfarende i Livet, alle har han sendt dem venlige Tanker og har ved at tale om dem og mindes om et eller andet Smaa-træk fra sit Samliv med dem følt, hvad han engang skrev derom i et Brev: „Saadan en Smaating kan fremkalde mange Erindringens Blomster, lidt afblegede og dog saa forunderlig tiltrækkende.“ — Hans præstelige Virksomhed blev ikke stor. I Bønnen til sin Ordinations-prædiken, holdt i Aalborg, udtaler han de Følelser, med hvilke han tiltræder den: „Og nu er jeg kommen til den Stad, hvis Navn var det første, jeg hørte; jeg har ført en Hustru med mig, der allerede her har beredt mig et Hjem; jeg har modtaget den hellige Indvielse til at være en Kirkens Tjener. Hvorledes skal jeg betale dig, Herre, alle dine Velgerninger? Jeg vil optage den mangfoldige Saligheds Kalk og paakalde i Herrens Navn, paakalde og bede, at din Naade fremdeles maa være med mig og over mig, at du, for alting, vil dygtiggøre mig til retteligen at udføre dette hellige Embede, der i Dag er blevet mig betroet. Herre, Herre, lad mig fremdeles finde en aabnet Dør, en aabnet Dør til din Kundskabs Hemmeligheder og en aabnet Dør til Menneskenes Hjærter. Læg mig de rette Ord paa Tungen, berør mine Læber med Stenen fra Alteret, at de ikke tale Svig, at min Tjeneste i nogen Maade maatte være