Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIÜSES SAMTID. 35 hvor han i halvandet Aar var i Huset hos en Faster af ■sig. Undervisningen her skildrer han i sit Skrift „Verdens Labyrint“ saaledes: „Eleverne maatte ikke blot række Pungen til, men ogsaa Skindet: Ryggen, Hovedet og Bagen blev saa ofte hjemsøgt og bearbejdet af Stokken, Næverne og Riset, at mange af de nye Elever skælvende vendte om, naar de kun saa ind. ad Porten. De færreste holdt saa længe ud, indtil de naaede frem til Videnskabernes friere Felt. Blandt disse var min Ringhed, jeg holdt ud, om det end blev gjort mig temmelig surt.“ II. De böhmisk-mähriske Brødre. Comenius hørte som sin Slægt til den böhmisk-mähriske Brødreunitet, en Menighed, der var skudt ud fra Johan Huses reformatoriske Virksomhed. Paa Reformatorens Dødsdag, 6te Juli 1420, havde „Magistre, Borgmestre, Raadmænd og den hele Menighed i Byen Prag tillige med de andre troende i Kongeriget Böhmen kundgjort for alle kristentroende, at de troende i Kongeriget Böhmen med Herrens Hjælp satte og i al Fremtid agtede at sætte Liv og Blod og Eje, saa vidt det stod i deres Magt, ind paa efterfølgende fire Artikler [de berømte fire Prag-Artikler]: 1. At Guds Ord skulde prædikes i Kongeriget Böhmen frit og uhindret paa ordret Maade af Herrens Præster. 2. At den højtidelige Nadveres Sakrament frit skulde rækkes alle kristentroende, som ikke vare hindrede deri ved nogen Dødssynd, baade under Brødets og Vinens Skikkelse