Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 479
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TO MINDETEGNINGER.
463
IL
Jean Pio.
Vor Ungdom 1884.
Medens nærværende Hæfte af „Vor Ungdom“ har været i Trykken, har Tidsskriftet uventet mistet den ene af sine Udgivere, Skolebestyrer Prof. Jean Pio, der i en Alder af 50 Aar er afgaaet ved Døden den 12. Jan. 1884 efter knap en Uges Sygeleje. Det har været Tidsskriftets tilbageblivende Udgivere en Trang, at der i „Vor Ungdom“ sattes ham et Minde, i hvilket hans pædagogiske Personlighed endnu en Gang kunde træde Læserne i Møde og Tidsskriftet sige ham sit Farvel. En kort Skizze af ham i hans Virksomhed som Skolemand skal derfor slutte dette Hæfte. Den er bygget, i Reglen Ord til andet, paa Meddelelser fra Mænd, der have staaet ham nær som Disciple eller Lærere i hans Skole.
Født 1. Juli 1833 i Toksværd paa Sjælland blev han 17 Aar gammel Student fra Roskilde Katedralskole og 7 Aar efter filologisk Kandidat. Han vænnedes tidlig til at bevæge sig i Verden: To Gange har han været Huslærer i adelige Huse, hos Baron Løvenskjold paa Løvenborg og hos Grev Frijs Frijsenborg; adskillige Gange har han paa kortere eller længere Rejser set sig om i Tyskland, Frankrig og Schweiz, Østrig, Italien og Grækenland, og hans sproglige Begavelse og livlige Temperament gjorde det let for ham at slutte Forbindelser, hvor han kom hen. Han talte Nygræsk som en indfødt og gjorde sig en Tid Forhaabninger om at blive Lektor deri ved Universitetet; sine Studier i den Retning holdt han vedlige og knyttede endnu i sine sidste Aar sit Navn til Skrifter paa Nygræsk som Udgiver