Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

466 TO MINDETEGNINGER. hvorledes det kæmpede i ham. At anvende den eneste Universalbalsam for Uartigheder, nemlig Prygl, dertil var han ikke sikker nok paa sig selv, og han valgte derfor et andet Middel, som laa hans Natur nær, Sarkasmen. Efter en heftig indre Kamp tvang han sig til Ro og udslyngede med bidende Spot en eller anden Bemærkning, som ban henstillede til „de Herrers“ Overvejelse. Et lille Smil, som vi kaldte „mefistofelisk“, saa ud af Klassen, - og dér sad vi, med en ydmygende Erkendelse af, at vi i Grunden kun vare Drenge og han en os overlegen Mand1). Artium nærmede sig, og den fælles Interesse sluttede os nærmere sammen; vi rakte ham Haanden til Forsoning. Et egentligt Kærlighedsforhold var der ikke opstaaet imellem os, men vi følte, at han mente os det vel, og da vi vare blevne Studenter, gjorde han et hyggeligt lille Middagsselskab for os i sit Hjem - ban havde, samme Aar han blev Skolebestyrer, giftet sig med Elisabeth Sponneck, Datter af Grev V. Sponneck, — og glædede sig øjensynlig af Hjærtet baade over det særdeles gode Udfald af vor Eksamen og over det gode Forhold, der var kommet imellem os.“ ’) Engang havde vi paa urette Sted røget Tobak. Det blev opdaget. I en Time, som han læste med os, henkastede han en løs Bemærkning om Disciplinen i Skoler. „Det er jo kedeligt nok, at der endnu findes saa mange forældede Anskuelser i Samfundet. Jeg for min Part skulde intet se hellere, end at vi alle kunde møde her i Klassen med en stoi-, dampende Tobakspibe; jeg sætter selv stor Pris paa Tobak; men saa vidt tør vi ikke strække os af Hensyn til Verdens Dom, i ethvert Tilfælde ikke endnu, og jeg vil derfor bede de Herrer om at være lidt varsomme i den Henseende.“